Menu

Give henter heldig uafgjort i topkamp på udebane

image
Lokal Avisen
07. oktober 2024 kl. 07:13
Gives JS mødte lørdag Aabenraa - et brag mellem rækkens nr. 1 og 2, der endte uden vinder

Det lykkedes for Give Fremads JS at forsvare 1. pladsen i den svære topkamp på udebane mod Aabenraa, da Give lørdag eftermiddag hentede et point på Aabenraa Stadion med et 1-1 uafgjort resultat.

Det var ikke just Give´s bedste kamp i dette efterår, og de var lidt heldige at få det ene point med hjem. Hjemmeholdet Aabenraa kom foran 1-0 i det 37. minut, og dermed var sønderjyderne på 1. pladsen – 1 point foran Give. Give fik dog udlignet blot 4 minutter efter pausen ved Kristoffer Larsen. Give kommer atter under et større pres i kampen de sidste 15-20 minutter, og samtidig måtte de spille 10 mod 11, idet midtbanespiller Malthe Debel Pedersen i det 83. minut fik et rødt kort.

-Vi er glade og godt tilfredse med resultatet her i dag. Vi spiller vore hidtil dårligste kamp i efteråret, og vi producerer ikke ret meget rent offensivt. Vi møder et aabenraahold, der pakker sig, og som bare lurede på omstillinger, udtaler Give´s træner Kasper Bach-Jensen. 

På tirsdag venter den næste vigtige kamp for Give, da de møder FC Horsens på udebane. Vinder Give den kamp, ligger de nr. 1 med 26 points for 11 kampe, mens Aabenraa har 22 points for 11 kampe på 2. pladsen med 3 kampe tilbage.

Luk