Menu

Uafgjort 3-3 hjemme mod Stjær B

image
19. august 2017 kl. 23:58
Af cheftræner Boye Habekost

Give Fremad havde lørdag hjemme på Waldstadion besøg af Stjær B, og det blev noget af en rutchebanetur.

 

Først måtte Thomas Moise melde forfald under opvarmningen, hvilket bragte Mads Kristensen i start 11.

Så scorede Give til 1-0 efter 11 minutter ved Mikkel Knudsen på oplæg fra Daniel Eriksen, og havde efterfølgende et par chancer men skød forbi.

 

Efter 18 minutter måtte Give sadle om igen, da stærktspillende Nikolaj Fejrskov måtte lade sig udskifte skadet - og ind kom unge Frederik Lyhne.

Det blev 2-0 til Give efter 27 minutter ved Mads Birk efter et frispark af Nikolaj Knudsen.

Kort efter var selvsamme Mads Birk igen på færde og fældet af Stjær målmanden- men dommerens fløjte forblev tavs.

 

Lige før halvlegs fløjtet fik Stjær deres eneste chance, og ad 2 omgange fik de reduceret til 2-1.

Give Fremad startede 2.halvleg godt, styrede spillet og skabte chancer - men Stjær slog tilbage efter 61 minutters spil og udlignede på langskud fra 30 meter.

Det rystede Give og efter 75 minutter udnyttede Stjær en fejl af Give målmand Jan Rasmussen til at score til 2-3.

 

Give fik kæmpet sig tilbage i kampen, og efter 88 minutter fik Give´s Nikolaj Knudsen sendt et hjørnespark ind til Kasper Holt, som blev væltet og fik tilkendt et straffespark.

Det tog Nikolaj Knudsen sig sikkert af og udlignede til 3-3

.

De sidste minutter pressede Give for et sejrsmål, og trods flere store muligheder blev det ved 3-3.

Flot indsats af Give, som viste stor moral efter at være kommet bagud - og tak til vores trofaste hjemme publikum på Waldstadion.

 

Næste kamp:

Tirsdag d.29/8 kl.18.30 i Stensballe(v/Horsens)